søndag den 19. juli 2015

Første dag i køkkenet

Første dag i vores nye liv - har jeg brugt i køkkenet.

Morgenmaden/brunchen bestod for mit vedkommende af ost (l'Artisan Gårdost og Thiese GouDan), peberfrugt, æggemuffins, pølse og yoghurt. De andre fik mindre portioner og et stykke rugbrød.

Bacon-æg-muffins (LCHF)
 Til 4 personer
5 æg
1 dl piskefløde
8 skiver bacon
en lille håndfuld krydderurter

Små ovnfaste portionsskåle beklædes med bacon
Æg, fløde og urter piskes let sammen og hældes i skålene.
Bages i ovnen i 20 min.



Under yoghurten
hjemmelavet sukkerfri marmelade

400 g bær (jordbær, hindbær, solbær og ribs)
1/2 dl sukrin gold

Koges 10-15 min uden låg og hældes på et skoldet glas.





Derefter skulle der handles ind - masser af grønt, kokosolie, Mayo, fløde, nødder og mascarpone (nye kartofler til de andre)










Hjem og bage TH håndværkere (LCHF) - jeg fulgte Ravfoods opskrift  http://ravfood.com/2015/03/05/opskrift-low-carb-boller-th-boller/

Drysset med birkes - noget a la håndværkere.






Og derefter müsli til de næste dage.

Luksusmüsli

3 dl mandler og nødder
1 dl blandet frø (græskarkerner, solsikkekerner, hørfrø, sesamfrø)
En håndfuld kokosmel og kokosflager

2 spsk sukrin gold
1 tsk vaniliepulver
50 g mørk chokolade 86%

Ingredienserne til og med kokosmel breddes ud på en plade og ristes i ovnen ved 150 grader i 15-20 min.
Drysses med sukrin gold mens det køler af.
Hakkes fint sammen med vaniliepulver og chokolade. (jeg brugte min chopper fra Tupperware og hakkede det i 4 omgange)

Smager fantastisk på den græske yoghurt og den hjemmelavede marmelade.

Aftensmaden er et fælles projekt - flæskesteg og dertil smørdampet rød spidskål og fennikel, nye kartofler og sovs.



Hvorfor nu det her?

Efter en ferie med tid til fælles refleksion er vi kommet frem til at nu vil vi altså gøre noget fælles for at blive sundere. Vi er ikke overvægtige, vi ryger ikke og er da egentlig ganske fornuftige.

Vi er 2 voksne og 2 børn - det er de voksne, der har taget beslutningen - men børnene er med på det projektet - "Vi vil være en sund familie".

Hvorfor og hvad betyder det så for os?

Jeg har i adskillige år prøvet den ene og den anden måde at tabe mig få kilo - kalorietælleri på madlog, Dukan og det seneste år LCHF. Sundhed har handlet om vægttab for mig - at få former der minder om dem jeg havde inden vi fik børnene.
Nu er jeg nået frem til at det får jeg ikke og jeg vil hellere være sundere end nødvendigvis slankere. (Jeg vil stadig gerne af med dellerne)

Vi elsker mad alle sammen herhjemme, mad der smager og som gerne må følges med et godt glas vin. Derudover er vi sukkerafhængige alle mand - mest de voksne faktisk. Vi bevæger os for lidt og bruger for meget tid med iPads og pc. Det er vi enige om. Men det er jo ikke nemt at ændre, derfor vender vi den på hovedet nu og sætter os mål.

Gennem min coach uddannelse  har jeg arbejdet meget med SMARTE mål:
Specifikt
Målbart
Attraktivt
Realistisk
Tidsorienteret
Evaluerbart

Målet er "Vi vil være en sund familie"

Specifikt.
Hvad betyder sund? Det betyder ikke det samme for os i hvert fald. WHO definerer Sundhed således: Health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity.

For os betyder det at vi nu vil satse på mere energi - både fysisk og psykisk (Sund sjæl i et sundt legeme).

Vi vil gøre det lidt forskelligt men er enige om, at vi nu vil:
1. spise mindre sukker og stivelse og fortsat gå efter den gode smag i maden
2. kager, slik, hvidt brød og alkohol må nydes i weekender eller ved særlige lejligheder (det er ikke en særlig lejlighed at køre forbi en bager, hvor der er tilbud på kanelsnegle)
3. dyrke mere motion
4. have ca. 7-7½ times søvn
5. bruge mindre tid på digitale enheder

Målbart
Falder vi i søvn på sofaen kl. 20.30 eller går vi i seng kl. 22.30 og vågner op friske?
Vælger vi cyklen oftere, løber vi en tur?
Lader vi være med at købe slik og spiser vi flere grøntsager?
Leger børnene mere end de spiller og læser vi mere end vi er på nettet på den ene eller anden måde?
Føler vi at vi har overskud og energi?

Attraktivt
Det er vigtigt for os. Vi vil gerne være gode rollemodeller for børnene og være sunde sammen med dem og hinanden.
Så 1-10: 8/9 (vi er jo ikke ved at dø og vi elsker hinanden, derfor ikke 10)

Realistisk
Ja da

Tidsorienteret
Fra nu af og resten af livet

Evaluerbart
Bloggen, vægten og flere fælles refleksioner fortæller hvordan det går, indtil det bare er sådan vi er helt af os selv.

Forskellighederne:
Jeg vil leve primært efter LCHF og de andre følger "kun" de 5 regler.

Det betyder også at der ikke bliver blogget hver dag :-)
Men der vil komme indlæg med ugens bedste opskrifter og tanker om hvordan det går.